Årets ACK’er

28-02-2022

På Allerød Cykel Klubs generalforsamlingen den 23. februar på Skovvang stadion,
blev Kjeld Aunstrup udnævnt til årets ACK’er.

Kjeld er en rigtig god cykelkammerat, der deltager flittigt i klubbens arrangementer
både sommer og vinter og aldrig er bange for en udfordring i bjergene sydpå.
Han er et stort aktiv for klubben og har lagt en stor indsats i bl.a. begyndertræningen
og gravelholdet, hvor han er en højt værdsat guide ligesom han altid stiller op når
klubben har brug for frivillige. Et stort velfortjent tillykke med udnævnelsen.

Med titlen som årets ACK’er fulgte et gavekort sponsoreret af Rex Cykler.