Info vedr. Calpetur

03-05-2022

Hej. Jeg har i dag sendt følgende til alle tilmeldte til Calpe turen. Sig til hvis du ikke har modtaget mailen:

___________________________________________________________________________________

Hej

Nu er der under 4 uger til vi rejser til Calpe. I den forbindelse har jeg samlet lidt praktisk info.

Cykler

Har man bestilt transport af cykel bliver de hentet onsdag d. 25. maj kl. 18.00. Opsamlingen vil ske på Allerød Stadion, Møllemosevej 5. Cyklerne er retur tirsdag d. 7. juni.

Hver cykel pakkes ned i en papkasse og kommer ikke til at røre andre cykler.

I forbindelse med pakning skal forhjul og pedaler afmonteres - husk evt. hjulpose.

Sammen med cyklen må man gerne pakke 1 sæt cykeltøj, sko og cykelhjelm (så kan man komme ud og cykle selvom ens kuffert skulle blive forsinket i lufthavnen)

Der må IKKE tages energi og CO2 sammen med cyklen.

Hvis der er nogen som ikke har bestilt cykeltransport og har ombestemt er der stadigvæk plads til flere cykler. Kontakt Britt fra Ruby Rejser: britt@magictours.dk

Ruter

Gordon har som altid lavet nogle ruter til os. Han har oprettet dem inde på RideWithGps og kan hentes inde under hans bruger: https://ridewithgps.com/users/2171306

Kender jeg Gordon ret skal der nok komme mere info.

Fly

Billetter skulle gerne blive fremsendt primo næste uge.

Energi

Klubben giver energidrik som tidligere år. Barer og gel bliver indkøbt og solgt til indkøbspris. Planen er at købe High5 som tidligere. Forventer prisen bliver 5 kr. pr. gel og 7 kr. pr. bar.

Det tror jeg var alt for nu.

Skriv endelig tilbage hvis der er nogle spørgsmål.

Mvh.

Benjamin Hesselberg - ACK Rejsedirektør 🙂