Hej. Jeg har i dag sendt følgende til alle tilmeldte til Calpe turen. Sig til hvis du ikke har modtaget mailen:
___________________________________________________________________________________
Hej
Nu er der under 4 uger til vi rejser til Calpe. I den forbindelse har jeg samlet lidt praktisk info.
Cykler
Har man bestilt transport af cykel bliver de hentet onsdag d. 25. maj kl. 18.00. Opsamlingen vil ske på Allerød Stadion, Møllemosevej 5. Cyklerne er retur tirsdag d. 7. juni.
Hver cykel pakkes ned i en papkasse og kommer ikke til at røre andre cykler.
I forbindelse med pakning skal forhjul og pedaler afmonteres - husk evt. hjulpose.
Sammen med cyklen må man gerne pakke 1 sæt cykeltøj, sko og cykelhjelm (så kan man komme ud og cykle selvom ens kuffert skulle blive forsinket i lufthavnen)
Der må IKKE tages energi og CO2 sammen med cyklen.
Hvis der er nogen som ikke har bestilt cykeltransport og har ombestemt er der stadigvæk plads til flere cykler. Kontakt Britt fra Ruby Rejser: britt@magictours.dk
Ruter
Gordon har som altid lavet nogle ruter til os. Han har oprettet dem inde på RideWithGps og kan hentes inde under hans bruger: https://ridewithgps.com/users/2171306
Kender jeg Gordon ret skal der nok komme mere info.
Fly
Billetter skulle gerne blive fremsendt primo næste uge.
Energi
Klubben giver energidrik som tidligere år. Barer og gel bliver indkøbt og solgt til indkøbspris. Planen er at købe High5 som tidligere. Forventer prisen bliver 5 kr. pr. gel og 7 kr. pr. bar.
Det tror jeg var alt for nu.
Skriv endelig tilbage hvis der er nogle spørgsmål.
Mvh.
Benjamin Hesselberg - ACK Rejsedirektør
I løbet af sommer sæsonen vil der blive arrangeret Afterbike på udvalgte søndage efter træningen. After bike afholdes i klubhuset på Skovvang stadion og de udvalgte søndage fremgår af kalenderen på hjemmesiden.
Grupperne skiftes til at stå for arrangementet og gruppe 1 lægger for søndag den 24. April. Før sommerferien kommer der endnu et arrangement, hvor gruppe 2 står for serveringen og efter sommerferien står gruppe 3 og ACK ladies for herlighederne.
Det er op til de enkelte grupper, hvad der skal serveres, men det er god skik, at der som minimum bydes på en kop kaffe, en ostemad og et stykke kringle. Udgifter til arrangementet vil efterfølgende blive refunderet af kasseren
After bike er blevet en hyggelig tradition, hvor der byttes historier på tværs af grupperne
Vel mødt
På Allerød Cykel Klubs generalforsamlingen den 23. februar på Skovvang stadion,
blev Kjeld Aunstrup udnævnt til årets ACK’er.
Kjeld er en rigtig god cykelkammerat, der deltager flittigt i klubbens arrangementer
både sommer og vinter og aldrig er bange for en udfordring i bjergene sydpå.
Han er et stort aktiv for klubben og har lagt en stor indsats i bl.a. begyndertræningen
og gravelholdet, hvor han er en højt værdsat guide ligesom han altid stiller op når
klubben har brug for frivillige. Et stort velfortjent tillykke med udnævnelsen.
Med titlen som årets ACK’er fulgte et gavekort sponsoreret af Rex Cykler.
Der lavet en liste over tilmeldte til Calpe 2022.
Se den her: https://ack.dk/page/oversigt-over-tilmeldte-til-calpe-2022
Listen opdateret som udgangspunkt en gang om ugen eller når jeg får besked om tilmeldinger.
Mvh.
Benjamin
Klubtur til Calpe 2022
Så er bestillingen åben til klubturen 2022. Vi tager til Calpe i uge 22 (28/5-4/6). Vi skal bo på det 4-stjernede AR DIAMANTE BEACH SPA hotel. Det er ikke et tarveligt charter hotel men et rigtigt lækkert 4-stjernet hotel (https://www.diamantebeach.com/en/)
Prisen for rejsen er 5.398,00 pr. person i dobbeltværelse. Tillæg for enkeltværelse er 1.600 kr.
Flyinformation::
SK 2813 G 28. MAJ CPH-ALC OK 5 Afk. 06:05 Ank. 09:25
SK 2814 G 04. JUN ALC-CPH OK 5 Afk. 10:05 Ank. 13:25
Prisen inkluderer:
Transport af cykel kan tilkøbes for 1.000 kr. Cyklerne bliver transporteret i en speciel lastbil med specielt ”rum” til hver cykel. Det eneste det kræver er, at man tager pedaler og forhjul af. Så ikke noget med at skaffe transportkuffert, og frygte for hvordan cykelkufferten bliver behandlet i lufthavnen. Cyklerne bliver afhentet centralt i Allerød d. 25/5 og er retur d. 7/6.
Hvis man allerede nu ved hvem man gerne vil sove sammen med kan man lave en samlet bestilling af et dobbeltværelse. Man kan også nøjes med at bestille hver for sig, og så skrive under bemærkninger hvem man ønsker at dele værelse med (Ønsker at dele værelse med XXXXX).
Såfremt man ikke har fundet en at dele værelse med kan man godt bestille 1 person i delt dobbeltværelse. Efterfølgende vi vil så sammensætte folk så alle dobbeltværelser bliver fyldt. Så vidt muligt ud fra den gruppe man normalt cykler med.
Ruter og nærmere plan for ugen kommer senere. Men der vil være ruter således at alle kan få en god uge. Calpe har også en masse andet at byde på såfremt man skulle ønske en halv dag af cyklen.
Bestil og læs mere her:
https://rubycycling.dk/
Tag endelig fat i mig hvis der er nogle spørgsmål
Mvh.
Benjamin
Allerød Cykle Klub - ACK
Mandfolk på MTB - Allerød CK
Allerød Cykle Klub - Begyndertræning
Allerød Cykle Klub - Hold 5