Velkommen

Et medlemskab hos Allerød Cykle Klub giver dig mulighed for at cykle sammen med andre, der har samme interesse. Du får masser af frisk luft, effektiv motion der øger dit velvære og giver bedre kondition. Samtidig byder turene på masser af naturoplevelser og socialt samvær med de andre på holdet og i klubben.
Vi har i sommerhalvåret træning tre gange om ugen og ca. en gang om måneden mødes vi efter træning til kaffe og brød. Al træning starter ved springvandet over for stationen på M.D.Madsensvej. Du skal naturligvis være velkommen til at køre med nogle gange for at se, om det er noget for dig.

Vi er en bred vifte af cykelmotionister i alle aldre. Nogle kører for motionens og selskabets skyld, mens andre kører motionsrace og lange krævende motionsløb i ind- og udland. Ture som nogle af vores passionerede medlemmer arrangerer. Fælles for os alle er, at vi synes det er en hel del sjovere at cykle sammen med andre. Det giver os nogle fælles oplevelser og en masse at snakke om.

I Allerød Cykle Klub er der et hold til alle, uanset om du kører på landevejsracer, gravel bike eller MTB. Vi har hold, der suser afsted med over 30 km/t i snit på lange ture med hårde intervaller, og vi har hold der kører omkring 25 km/t. Du kan se mere under menupunktet træning.

Sydpå
Idet sene forår arrangerer klubben en tur til sydligere himmelstrøg. Mallorca har været en hyppig destination de seneste år. Ugen med Kristi himmelfart har været den foretrukne uge.

Begyndertræning (min. 18 år)
Hver tirsdag i for¨ret er der træning for nybegyndere, hvor rutinerede ACK-ryttere på kortere ture i roligt tempo, vil guide dig der er ny motionist rundt i cyklingens ædle kunst. Det er hensigten, at du efter et stykke tid kan indsluses på et af vores ordinære træningshold. Se mere under menupunktet Træning. Vi glæder os til at se dig.

Sociale arrangementer og cykelløb
Om vinteren tilbyder vi månedlige klubaftener med foredrag og sociale arrangementer. Derudover er der altid nogle, der kører udendørs på landevejsracer, gravel og mountainbike.

Ved deltagelse i  motionsløb som mindst 3 medlemmer deltager i og som har være slået op på vores hjemmeside i god tid, ydes der 50% tilskud til startgebyret - dog max. 300kr. ACK-trøjen er obligatorisk. Beløbet udbetales efter løbet er kørt ved at sende en mail til klubbens kasserer, hvor du vedlægger kvittering for betalt startgebyr, dokumentation for deltagelse og angiver bankkontonummer, hvor til du vil have beløbet refunderet.

Hvad behøver jeg som medlem

Til kørsel på landevejen i sommersæsonen (april - oktober) skal du bruge en landevejsracer.

Efterår- og vinterperioden (oktober – marts) køres enten på mountainbike, gravel eller vinterracer med skærme afhængig af om man vil køre i skoven eller på landevejen.

MTB-holdene kører naturligvis på MTB hele året. 

Cykelhjelm er obligatorisk ved al kørsel i klubben.

Kontingent

Kontingentet er kr. 400,00.

Klik på opret profil og udfyld denne og gå bagefter til menuen kontingent.

Når du har betalt kontingent er du medlem og du modtager efterfølgende et velkomstbrev, der fortæller dig, hvad der herefter sker.

Velkommen i Allerød Cykle Klub!

Steen Clausen
Formand
Mobil 24 41 62 91